Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Byggerier i Billund

Nedenfor kan du finde de spændende nybyggede projekter som står færdig i Billund, læse om de mange nye projekter som er i gang og hvilke der er på vej. Alt sammen er med til at udvikle og gøre Billund til en endnu mere spændende by.



  • 1. LEGO House

    LEGO House blev indviet den 28. september 2017. LEGO House er et 12.000 m2 stort bygningsværk og oplevelseshus i Billund fyldt med legoklodser. 
    Det er tegnet af Bjarke Ingels Group. Her kan både børn og voksne udforske de uendelige muligheder for leg og læring med LEGO klodsen.

    Find meget mere omkring LEGO House her

  • 2. Arkadebygningen

    Arkadebygning med butikker, kontorfaciliteter og p-hus.

  • 3. Medarbejderboliger på Ole Kirks Vej

    40 lejligheder på Ole Kirks Vej til brug for udlejning til ansatte i LEGO Koncernen.
    Lejlighederne blev taget i brug oktober 2017.

  • 4. LEGO House fjernparkering

    I forbindelse med opførslen af LEGO House i Centrum af Billund, blev der anlagt en fjernparkeringsplads på Granvej. 

  • 5. Super Brugsen

    Superbrugsen flyttede over på den anden side af gaden og slog i juni dørene op i et nyt byggeri på Vejlevej.

  • 6. Teddy Bear Art Museum

    Bamsemuseum, butik og café og stor fin parklignende have. Haven er en grøn oase, midt i Billund, åben for publikum, i museets åbningstid.

    Læs mere om Teddy Bear Art Museum her 

  • 7. LEGO Campus

    LEGO Campus vil blive LEGO-koncernens nye domicil med plads til op til 2.000 medarbejdere når byggeriet står helt klar. Det store bygningskompleks vil være omgivet af et parkområde, som bliver offentlig tilgængeligt.

  • 8. Parkeringshus på Højmarksvej

    Nyt parkeringshus med 1850 parkeringspladser til LEGO System A/S.

  • 9. LEGOLAND® Slotshotel

    LEGOLAND Slotshotel er et nyt tematiseret hotel med 142 værelser og tilhørende restaurant fordelt på to bygninger. Den primære målgruppe er børnefamilier. Fra hotellet er der direkte forbindelse til LEGOLAND.

    Se mere om LEGOLAND Slotshotel her

  • 10. Playline

    Playline er et socialt stisystem der forbinder turistattraktionerne i øst med bymidten i vest.    

    Du kan læse mere om Playline på hjemmesiden her

  • 11. Udvidelse, KIRKBI Hovedkontor

    KIRKBI har udvidet deres kontorfaciliteter på Koldingvej 2, med 3.410 m2 til et samlet kontorareal på 7.820 m2.

    Der har i byggeriet været stort fokus på bæredygtighed, hvor den eksisterende bygning har solceller monteret på facaden, mens den nye bygning hovedsageligt er bygget af bæredygtigt træ.

  • 12. Boligbyggeri, Billund Syd

    I et nyt boligområde i Billund Syd er der opført 75 parcelhuse siden 2015. Der er stadig matrikler til salg i området, som er ved at være godt etableret. 

  • 13. Butikstorvet

    Etablering af butikker, erhvervslejemål i form af kontorer samt boliger på de øverste etager.  

  • 14. Kastaniehuset, Boliger på Vejlevej

    Nyt offentligt/privat byggeri af boliger på Vejlevej

    De tre parter, KIRKBI, Billund Boligforening (Bovia) og Billund Kommune, som er gået sammen om at opføre et fælles byggeri på Vejlevej/Hans Jensens Vej i Billund Centrum, har nu indgået en samarbejdsaftale. Det betyder, at parterne har en aftale om, hvordan opførelsen og driften af byggeriet skal foregå.

    Byggeriet kombinerer flere bolig- og ejerformer og skaber mulighed for at generationer kan mødes på tværs i et fælles byggeri i hjertet af Billund.

    Planen er at der i alt skal bygges ca. 6.300 kvadratmeter fordelt på 10 nye demensboliger med forbindelse til Billund Plejecenter. Hertil 20-30 almene boliger og ca. 25 ejerboliger.

    Tid: Byggeriet forventes at være færdig senest 2021

  • 16. Byens Plads / Billunds Terrasser

    Etageejendom med erhverv i stueplan. 

  • 17. Sandskulpturpark

    I forbindelse med et nyt Espresso House blev der i foråret 2018 opført en udendørs sandskulpturpark. Parken byder på oplevelser for hele familien, hvor internationale kunstnere har skabt en variation af sandskulpturer i form af vilde dyr. Et mindre stisystem er etableret langs sandskulpturparken.

    Gå på opdagelse i Lalandias Sandskulpturpark

  • 18. Billund Designer outlet

    Billund designer outlet vil blive det største outlet center i Skandinavien med ca. 100 butikker samt restauranter og caféer.  

  • 19. Wow Park

    Byggeriet af WOW-Park Billund er gået igang og forventes at åbne i bededagsferien til næste år.

    WOW-Parken er nr. 2 i rækken, og den bliver noget større end den første ved Skjern, nemlig ca. 28 hektar, fyldt med legeoplevelser for både børn og voksne.

    Parken kommer blandt andet til at rumme pilelabyrinter, trætophuse, kæmpenet, restaurant, butik og ishus.

    Den nye legepark i Billund kommer til at ligge i skoven mellem Vejlevej og Koldingvej syd for Lalandia og øst for Lego-koncernens produktionsbygninger.

    Læs mere om Wow Park her

  • 20. Boligkompleks og Erhverv

    Nu er byggeriet på hjørnet af Hovedgaden, Granvej og Ole Kirks Vej gået igang. Billund Boligforening og Junge Byg opfører 2.000 m2 kvadratmeter til erhverv og 120 boliger. 

  • 23. Ankelbo

    65 nye 1- og 2-plans rækkehuse beliggende Bolden og Hinkestenen. Området er bundet sammen af et omfattende stisystem og med store centrale fællesarealer. 

  • 24. Multihus, Billund Lufthavn

    Udvidelse af passagerterminalen. Multihuset skal være med til at sikre den fremtidige passagerkapacitet i terminalen. 

  • 25. Åbning af Billund bæk

    I sommeren 2017 blev den første etape af fritlægningen af Billund Bæk realiseret. Etape 2 for åbning af den resterende del af bækken mellem pladserne ved LEGO HOUSE og Hans Jensensvej gik i gang i løbet af 2018 og arbejdet står nu færdigt. Bækken løber nu frit gennem Billunds centrum og spiller sammen med og op mod de nye bygninger der er på vej på Butikstorvet.