Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Playlines visuelle identitet

Designet af Playlines visuelle identitet og markeringen af ruten er nu færdigt og vil blive sat op i det tidlige forår 2020. Ruten synliggøres ved en samling af skilte, der markerer de største destinationer undervejs. Designet er inspireret af det populære pindespil, Mikado, og er derfor udformet som 5 pinde, der viser vej langs Playline.

Hvert skilt består af et stålrør med kvadratisk tværsnit (70x70x2560 mm og ca. 4 mm godstykkelse). Farveholdningen er overvejende neddæmpede nuancer af grøn og blå på sort baggrund suppleret med en orange kontrastfarve.

Skiltene har et orange topstykke med et udskåret PLAYLINE-logo. Skiltene viser med pile i begge retninger, at PLAYLINE er et ca. 4 km loop. Pilen viser, at man kan nå frem til Billund Butikstorv i løbet af 39 min (3,9 km), hvis man går den lange vej eller i løbet af 1 min (100m), hvis man går den korte vej. Når man når en destination, bliver det markeret med en cirkel foran selve destinationen. Pile, km-afstand og minutangivelse vises ikke her.

Er du nysgerrig? Så kom forbi Frirum (Skolevej 1A), og få en forsmag på den kommende afmærkning af Playline-ruten, hvor vi tester en 1:1 model af den kommende identitet.