Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Jul på Frirum 4. december kl. 15.30-18.00

Gløggen, æbleskiverne og juletræet spredte en dejlig duft af julehygge over Frirum, da Billund Kommune i samarbejde med LEGO Community Engagement Team, FDF-spejderne og Billund Musikskole holdt 'jul på Frirum'.

 

Ved Frirum blev der delt rundhåndet ud af lækkerierne, der selvfølgelig blev tilberedt over bål af FDF-spejderne, mens elever fra musikskolen sørgede for den musiske julestemning. Børnene rendte rundt på Playline, omkring Billund Centret og Frirum for at finde julemandens forsvundne nisser, som havde gemt sig, og som tak delte julemanden med glæde pakker ud til de dygtige detektiver. I Billund Centret blev der lavet julepynt til Frirums store juletræ og leget med Legoklodser. 

Dagen sluttede med dans omkring det pyntede juletræ, som vi kan glæder os over resten af december.   

Tak til alle jer der var med til at gøre 'Jul på Frirum' til en god dag :)