Messen finder sted tirsdag den 30. april kl. 16.00- 19.30 hos CoC Playful Minds, Kløvermarken 35, Billund.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.

Tilmeld dig messen

Der er sidste frist for tilmelding fredag den 26. april.

Om messen

Hvad sker der i Billund, og hvilke byggeprojekter er på vej? Deltag i byudviklingsmessen og få et indblik i alle de spændende projekter og aktiviteter, der er i gang i Billund.

Tag gerne dine børn med og få en hyggelig aften, når Billund Kommune og samarbejdspartnerne inviterer til byudviklingsmesse i Billund. Messen fungerer som et åbent hus, så du møder bare op, når det passer dig, men husk gerne at tilmelde dig.

Siden vedtagelsen af byvisionen er mange byggeprojekter skudt op, og endnu flere er på vej. Byvisionen har skabt en fælles retning for udviklingen, og det er samarbejdet mellem kommunen og byens forskellige aktører og bygherrer, der gør visionen til virkelighed.

Nye virksomheder kommer til, og det dynamiske erhvervsliv skaber en spirende grobund for en spændende by i Billund Kommune, som er hjemsted for Børnenes Hovedstad.

Billunds udvikling fortsætter i et tempo, som de færreste kan følge. Messen sætter fokus på, hvad der er sket i byen, og hvad der venter forude.

Aftenen byder på korte oplæg om udvalgte projekter suppleret med messestande, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål til de deltagende aktører og bygherrer.

Program

16.00: Velkommen v. Borgmester Stephanie Storbank
16.20: Rammesætning af aftenen v. Billund Kommune
16.30: Messen åbner
17.00: Helhedsplan for Travbanen v. KIRKBI, Lufthavnens vækstplan v. Billund Airport, Børnenes Hovedstad v. CoC Playful Minds
17.30: Messe
19.15: Tak for i aften v. Borgmester
19.30: Messen lukker

Praktisk info

Messen er åben fra 16.00-19.30. Der serveres kaffe og kage, og der er mulighed for at købe aftensmad ved de udendørs foodtrucks.

Deltagende aktører

  • Billund Kommune
  • CoC Playful Minds
  • Billund Lufthavn
  • KIRKBI
  • International School of Billund
  • Fonden Drive
  • LEGO
  • Lalandia
  • Bovia
  • Billund Boligforening
  • Billund Vand og Energi
  • Billund Varme
  • Billund Handelsstandsforening
  • Travbyggeren
  • Billund Community Garden